Problemer i Parforhold: Misforståelser og Skænderier

Published | nov 27, 2023

Problemer i parforhold kan være drænende, skabe mistillid og ende i brud

Parforhold kan være en rejse fyldt med smukke øjeblikke, men ligesom enhver rejse er der også bump på vejen. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i et udbredt og udfordrende aspekt af mange parforhold: Misforståelser og Skænderier.

Der kan ligge utrolig meget smerte i de misforståelser og skænderier, som hober sig op i parforholdet, hvis vi ikke er gode til at se hvad der sker i os, og få kommunikeret på en hensigtsmæssig måde. 

Problemer i parforholdet

Baggrund og Kontekst

At forstå og håndtere misforståelser samt skænderier er afgørende for et sundt og bæredygtigt parforhold. Selv de mest kærlige par støder på udfordringer, og det er vigtigt at være rustet til at tackle dem på en konstruktiv måde. 

Årsager til Misforståelser ved problemer i parforhold

Misforståelser opstår ofte på grund af kommunikationsudfordringer, forskellige forventninger og manglende evne til at sætte sig i partnerens sted. Du skal forestille dig, at I kommer med hver jeres model af verden – den måde I er i verden på, og den måde I ser verden. I kommer med 2 sæt værdier, og hvis ikke det hele er blevet forenet i den gode kommunikation, så sker der misforståelser.

Skænderiers Rolle i Parforholdet

Skænderier er uundgåelige, men det er afgørende at forstå deres rolle i et forhold. Skænderier kan påvirke forholdet både negativt og positivt. Vi er nødt til at lære at håndtere uenighederne på en konstruktiv måde, så ikke det lagre sig i parforholdet og skaber en ubalance i jeres måde at være sammen på, og kommunikere på. 

Kommunikationsstrategier ved problemer i parforhold

Effektiv kommunikation er nøglen til at forebygge misforståelser og håndtere skænderier. Når vi snakker kommunikation kan vi have tendens til at have en forventning om hvad vores partner tror, burde vide osv. og det er brænde til bålet, det på et tidspunkt eksploderer i et skænderi. Vi er nødt til at kommunikere på en klar og tydelig måde. Vi er nødt til at kommunikere fra et rent sted i os – hvor vi står åbent, nysgerrige på hvorfor partneren har den holdning – i stedet for at fare i angreb/forsvar med det samme – fordi vi bliver ramt i det der gør så ondt inde i os – det er nemlig det hele denne her del handler om. Det vi bliver ramt i, som gør så fandens ondt. De sår vi har med fra tidligt i livet.. hvor vi ikke føler os elsket, vi føler os forkerte, minder værd osv. og det er det vi bliver ramt i af vores partner. Vi akn vælge at bruge denne opdagelse konstruktivt, men det kan du først når du har arbejdet dybt med det – og kender dig selv og hvorfor du reagerer. 

Men Det vigtige her i kommunikationen er at få skabt sunde måder at kommunikere på. Være nysgerrig, åben og interesseret i din partners synspunkt. 

Skal du bruge hjælp til at få en forståelse for dig: Book en snak

Vigtigheden af Forståelse og Respekt

For at skabe et sundt parforhold er gensidig forståelse og respekt afgørende. Så igen er der her tale om måden vi er nysgerrige, åbne og interesserede i vores partner. Istedet for afvisende, ser med foragt, hemmelighedsfulde og hvad der ellers kan foregå i et parforhold hvor kommunikationen er ikke eksisterende, fordi man ikke har lært kommunikationens kunst. Det er desværre ikke noget vi lærer i skolen, eller har med fra tidligt i livet, det er noget vi tilegner os – og her har vi en masse mønstre og tillærte anskuelser med fra tidligt i livet, som gør at det kan være rigtig svært at skabe en sund kommunikation..

Læs mere her: Problemer i parforholdet – Maja Dollas Egosime skaber problemer i parforholdet.

#Parforhold #Misforståelser #Skænderier #Kommunikation #Respekt

Maja Dollas
Maja Dollas undgå problemer i parforholdet.

Vil du opdateres før alle andre?

Vær den første til at få nye artikler leveret direkte til din mail.

Du er nu tilmeldt på gensyn i din indbakke...