Giftigt Parforhold: 5 Problematiske Adfærdsmønstre som er advarselssignaler

Published | nov 20, 2023

Et Giftigt parforhold er noget mange stifter et uhyggeligt bekendtskab med.

Måske har du været i et giftigt parforhold, måske er du der nu. Jeg er i mit arbejde ofte stødt på kvinder, som har været i tvivl om hvilke advarselssignaler de skal kigge efter i et giftigt parforhold, og når de ikke ved hvilke advarselssignaler de skal kigge efter, så bliver de utrygge og usikre i deres relation, eller når de er i dating-arenaen. Så nedenfor kan du læse om de mest gængse advarselssignaler du kan se i et giftigt parforhold

Giftigt parforhold

Skjult Kontrol og Isolation i et giftigt parforhold

– Giftige forhold kan begynde med skjult kontrol, hvor den ene partner gradvist isolerer den anden fra venner, familie og støttesystemer. Hvis du oplever pludselige restriktioner eller føler dig isoleret, er det et rødt flag. Det kan gøres så usynligt, at du ikke bemærker det, men at du stille og roligt begynder at trække dig fra dine veninder og familie, for at skabe balance i hjemmet, fordi du ikke orker skænderierne. 

Verbale Angreb og Nedværdigelse

– Ord har magt, og i giftige parforhold bruges de ofte som våben. Kontinuerlige nedladende kommentarer, fornærmelser eller skældsord kan være tegn på et problematisk adfærdsmønster, der underminerer ens selvværd. Her kan du opleve, at når du konfrontere din partner med det du oplever og mærker, at det slynges tilbage til dig. Du kan få at vide at du er nærtagende, at du selv er uden om det osv. Og det skal du reagerer på, for du er på ingen måde nærtagende eller selv skyld i den måde du bliver behandlet på. 

Fysisk Aggression og Trusler

– Fysiske advarselssignaler er tydelige røde flag. Hvis en partner udviser aggression, bruger trusler eller har en historik med vold, er det afgørende at søge hjælp og tage skridt til at beskytte sig selv. Allerede når du er på date kan du støde på det her advarselssignal – hvad fortæller han om sin tidligere partnere… 

Kontrollerende Adfærd og Overvågning

– Giftige partnere kan udøve kontrol ved at overvåge telefoner, e-mails eller sociale medier. Hvis din partner konstant forsøger at styre eller begrænse din adfærd, er det en advarsel om et potentielt giftigt forhold.

Mangel på Empati og Respekt

– Et sundt forhold bygger på gensidig respekt og empati. Hvis din partner konsekvent mangler empati, ignorerer dine følelser eller viser en manglende respekt for dine grænser, er det et klart tegn på et problematisk forhold. Her kan vi have stor tendens til at rykke vores grænser, for at opretholde den kærlighed vi tror der er fra vores partner, men det er en stor fejl at gå ind i det ødelæggende mønster det er at være “medskyldig” i at grænseoverskride sig selv. Men du er langt fra alene i dette mønster, det er det mest typiske, når vi har været i ødelæggende og giftige forhold, at rykke vores grænser. 

At genkende disse advarselssignaler er afgørende for at bryde cyklussen af et giftigt forhold. Hvis du genkender disse mønstre i din relation, er det vigtigt at at du passer på dig, dvs du tager ansvar for at træde ud og væk fra relationen.  Du kan læse mere her: Problemer i parforholdet – Maja Dollas Egosime skaber problemer i parforholdet.

At være i en kærlighedsrelation med et meget egoistisk menneske, kan være ødelæggende og nedbrydende. 

Det vi tror når vi står i det her parforhold, hvor vi har store følelser for vores kærlighedsrelation. det er at vi kan redde vedkommen, at vi kan få vedkommende til at forstå og indse deres nedbrydende adfærd. MEN det kan vi ikke. Det er spild af dine kræfter, det eneste du kan det er at komme væk for at passe på dig selv. Du kan altid booke en uforpligtende personlig snak her https://Book en snak

Maja Dollas
Maja Dollas undgå problemer i parforholdet.

Vil du opdateres før alle andre?

Vær den første til at få nye artikler leveret direkte til din mail.

Du er nu tilmeldt på gensyn i din indbakke...